Menu

Sejr til KIF i overtiden mod topholdet fra IF Lyseng

image
06. oktober 2019 kl. 12:15

Det blev en særdeles underholdende affære for de tilskuere som var mødt frem på Bjerget til lørdagens kamp. Efter sidste weekends flotte præstation hjemme mod Skjold Sæby skulle KIF følge det op i en svær kamp mod topholdet fra IF Lyseng.

 

I sæsonens første kamp mødte KIF også holdet fra Aarhus, og der blev det til en forholdsvis sikker sejr til KIF efter at have været bagud. Kampen lørdag blev dog en helt anderledes tæt affære, hvor begge hold kunne være løbet med sejren. 

 

Kampen startede i et højt tempo, og der var tænding på fra begge sider. KIF var i dagens virkelig tændte og gik hårdt ind i alle dueller. Noget som tydeligvis ikke passede spillerne fra Lyseng. 

Det var dog Lyseng som kom bedst fra start og noget heldigt kom foran 0-1 på et selvmål af Emil Steffensen. Efter 20 min. lykkedes det Magnus Schelle at udligne til 1-1. 

Efter 31 minutter var det igen Lyseng som heldigt kom foran 1-2 på et skud som blev afrettet og stille kunne svæve ind i målet. Kjellerup pressede dog fortsat på og spillede fint fodbold. Efter 37 minutter lykkedes det Alex Hersbøll at udligne til 2-2. Helt fortjent efter spil og pauser. 

 

Anden halvleg blev fløjtet igang,  og allerede efter 3 minutter kunne Lyseng bringe sig foran 2-3 på straffe. Der skulle dog ikke gå mere end 5 minutter før KIF også fik straffe og kunne udligne til 3-3. Anden halvleg forløb med chancer til begge hold, og meget fysisk hårdt spil. 

Tre minutter inde i overtiden for KIF et straffespark, som Rasmus Lysdahl omsætter til 4-3, og dermed vinder Kjellerup en tæt kamp inden i overtiden. 

Det var en meget vigtig sejr, som gør holdet hænger på i toppen, men 4 point op til Holstebro som ligger på førstepladsen.

 

Netop Holstebro kommer på besøg lørdag. Her skal KIF vinde deres sejr nummer 3 i stribe på hjemmebane. Det bliver et brag af en kamp, så kom endelig på Bjerget og støt drengen i kampen om de 3 point.