Menu

Topkamp mod Holstebro.

image
10. oktober 2019 kl. 21:07

Lørdag gælder det topopgøret mod Holstebro på hjemmebane kl.13.30

Efter et par flotte kampe med sejre, senest i weekenden over topholdet fra IF Lyseng, er det et KIF hold som tror på en god præstation. 

 

“Det bliver en spændende kamp. Vi glæder os rigtig meget, lige så meget som Holstebro gør” fortæller KIF Cheftræner KP.

“Tabellen begynder at sætte sig, så det er selvfølgelig vigtigt at vinde og holde helt fast i toppen.

Der var 9 point mellem top og bund for to runder siden, så det har været rigtig tæt. Det er det stadig, men der bliver lidt afstand mellem top og bund nu, så det er nu vi skal holde fast”.

 

De sidste par kampe har betydet en større tro på tingene fra spillernes side, og det smitter af.

“Efter Skjold kampen var der en rigtig god indstilling og stemning til træning.  Men efter sidste kamp, hvor vi vandt i overtiden i stedet for at tabe, så har det løftet vores mentalitetet helt vildt. Træningen har været endnu mere intensiv, så det har været en god uge”

 

“Jeg tror det bliver en anderledes kamp end for 3 mdr siden. De spiller lidt anderledes og jeg tror faktisk at de vil stille sig lidt mere defensivt op og afvente os, hvor de sidst pressede os højt” slutter KP, som samtidig glæder sig over at alle spillere er til rådighed til kampen lørdag.

 

Kampen spilles kl.13.30

 

Kampprogram lørdag:

 

09.30 - U14 Drenge mod Rødkærsbro

12.00 - Serie 3 mod Funder

13.30 - DS mod Holstebro

16.00 - Serie 2 mod Bjerringbro